Linkedin RSS Svenska Norsk

Spørgsmål og svar

Stil spørgsmål om tegl

Kontakt os, hvis du har et spørgsmål om at bygge hus i mursten. Vi vil muligvis publicere dit spørgsmål og vores svar her på siden - men i så fald uden at angive dit navn.

Vi vil forsøge at besvare dit spørgsmål inden for 2 hverdage. Og har vi ikke selv har et svar, vil vi for det meste kunne pege på, hvor du så kan henvende dig.

Du kan også finde en række spørgsmål og svar på hjemmesiden www.mur-tag.dk, der kan være relevante i forhold til din problemstilling.

Stil spørgsmål

Tak for dit spørgsmål!
Vi vil besvare dit spørgsmål hurtigst muligt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan behandles et nyt teglgulv, så det ikke bliver modtageligt for snavs?

Der er 2 almindeligt anvendte løsninger:
- En sæbeløsning - brun sæbe er bedst - sæbespåner kan senere vise sig som noget gråhvidt fnuller. Der er tale om en kombineret imprægnering og rensning. Sæben sidder under skidtet. Man skal selv finde frem til det bedste blandingsforhold - en tynd opløsning trænger længst ned men efterlader mere plads i porerne - en tyk opløsning lukker tættere men ikke i dybden.

- En olieløsning. Ofte anvendes en blanding af linolie og lugtfri terpentin. Blandingsforholdet vil normalt ligge mellem 1:3 og 3:1. En tyndtflydende blanding trænger længere ned, men efterlader mere plads i porerne når den lugtfri terpentin fordamper. Olien vil normalt gøre gulvet (tegl og mørtel) mørkere.

Løsningerne kan kombineres så gulvet først behandles med linolie, hvorefter vedligeholdelsen foretages med brun sæbe.

Behandlingerne må ikke foretages umiddelbart efter lægningen, idet der i begge tilfælde kan dannes kalksæber ved reaktion med mørtlens kalkindhold. Det giver lyse misfarvninger langs fugerne.

Hvorfor skal jeg anvende en mørtelfuge til den udvendige fuge mellem vindue og formur, når det er hurtigere at anvende en elastisk fuge?

Dette skyldes at en elastisk fuge er tæt og vil hindre indtrængende vand i at fordampe, hvorved trækarmen vil rådne. Andre fuger, der er diffusionsåbne kan anvendes, fx Ill-mod bånd. Dette er blot relativt dyrt i forhold til en mørtelfuge.

Der er fugt- og skimmelsvampe på indvendigt murværk.

Kan skyldes:
- At rumluftens vanddamp kondenserer på det indvendige murværk. Dette sker især på massive ydervægge og især når disse er våde og udluftningen i boligen er dårlig
- At der er trængt regnvand ind gennem ydervæggen, fordi der ikke er indlagt fugtisolerende paplag på forskriftsmæssig måde
- At regnvand bliver overført fra formuren til bagmuren via bindere med bagfald eller via spildmørtel i fast forbindelse mellem for- og bagmuren

Hvilke feltstørrelser kan jeg regne med for en almindelig hulmur?

Vægfelter skal beregnes efter brudlinieteorien, der tager hensyn til åbninger og understøtningsforhold samt relevante materialeparametre.
I gamle dage (før 1969) var reglerne enklere. I henhold til fx. Bygningsreglementet for Købstæderne og landet 1966 § 5.4.3 stk. 12 kunne "Udfyldningsvægge af murværk i almindelighed udføres i følgende størrelser:

Vægtype:

- Kalkmørtel
1/2-stens væg: 4 kvm
Hulmur med trådbindere: 10 kvm

- Bastard mørtel
1/2-stens væg: 8 kvm
Hulmur med trådbindere: 20 kvm

- Cementmørtel
1/2-stens væg: 12 kvm
Hulmur med trådbindere: 30 kvm


Tidligere bygningsreglementer havde tilsvarende regler.

Bastard mørtel svarer til KC 50/50/700 og cementmørtel svarer til C 100/400.

Udfyldningsvægge af murværk er vægfelter, som ikke er påvirket af væsentlig lodret last.

Disse vægstørrelser blev brugt i forbindelse med projekteringen indtil 1969, hvor introduktionen af normkomplekset som vi kender i dag, med bl.a. Murværksnormen DS 414, 1. udgave angav andre (eller ingen) beregningsmodeller.

Ovenstående vægfeltsstørrelser svarer mindst til nedenstående angivne bøjningstrækstyrker.

Bøjningstrækstyrke:

-Kalkmørtel
Ftlk: 0,10
Ftsk:0,40

- Bastardmørtel
Ftlk: 0,25
Ftsk: 0,60

- Cementmørtel
Ftlk: 0,35
Ftsk: 0,70


Det skal understreges, at værdierne ikke kan anvendes i forbindelse med projekteringen.

Vandindtrængning over døre og vinduer - hvad skyldes det?

Kan skyldes manglende eller fejlbehæftet fugtspærre (papindlæg eller TB-rende) over døre og vinduer.
Fejlmuligheder:
• at fugtspærren ikke er ført tilstrækkelig langt forbi sidefalsen
• at overlæggene ikke er tætte
• at der mellem TB-rende og bagside af formur er utætheder
• bagfald af pap eller binder
• fugtspærren er placeret for højt

Der trænger vand ind gennem vores mur - vil det være en god idé at imprægnere muren for at standse vandet?

Følgende bør undersøges indledningsvis:
• Er fugerne defekte - er der revner og huller i dem, som giver årsag til vandindtrængning. Bemærk, at en halvstens mur ikke kan påregnes at være tæt over for slagregn.
• Hvis muren er en hulmur, bør årsagen til at vandet trænger igennem fra for- til bagmur findes.

Det kan f.eks. være:
• Bagfald på murbindere
• Spildmørtel, som danner forbindelse mellem for- og bagmur
• Manglende eller defekt papindlæg over vinduer og døre, eller ved sokkel

Efter en eventuel renovering af skadede fuger gennem en omfugning kan vægfeltet imprægneres såfremt det er udsat for store vandpåvirkninger.

Hvilken maling er bedst at anvende?

Generelt vil maling af blankt murværk, tyndpudsede og pudsede overflader forøge omkostningerne til vedligeholdelse.

Der bør anvendes malinger, der er meget diffusionsåbne. Fx kalk, silikatmalinger eller cementbaserede malinger (fx Cempexo). Tætte malinger, i specielt aggressivt miljø, medfører risiko for afskalninger.

Maling med Cempexo på blankt murværk og puds er vist her. Uddybende oplysninger omkring maling af murværk er beskrevet her.

Reparation af afskallede områder. Overfladereparationer udføres som ved tyndpudsning.

Der er pletter på teglgulvet. Hvordan fjernes de?

Problemet er normalt, at skidtet suges ned i det porøse teglmateriale og derfor ikke bare kan tørres eller vaskes af.
Det vigtige er derfor at få det trukket op af teglet. Det kan gøres med en grød blandet af et relevant opløsningsmiddel og et porøst medium. Hvis der er tale om fedt f.eks. i et køkken kan opløsningsmidlet være rensebenzin og det porøse medium (fx mel eller talkum). Blandingen lægges på fedtpletten.
Opløsningsmidlet vil nu blive suget ned i teglet, opløse noget af fedtet, og igen bevæge sig op i talkummet hvor det fordamper fra overfladen. Herved vil en del af fedtet ende i talkummet og det kan derefter børstes væk.
Vær opmærksom på at opløsningsmidler oftest er brandfarlige. Støvsugning skal derfor undgås sålænge opløsningsmiddel eller dampe derfra kan være til stede.
Metoden er bedst til pletter - ikke til hele kvadratmeter. Prøv dig frem - det kan være nødvendigt at gentage behandlingen - flere gange.

Ændres udseendet når murværk imprægneres?

Imprægneringsmidlerne kan opdeles i 3 hovedgrupper, nemlig monosilan, siloxan og silicone.

Monosilaner har længst holdbarhed og stort set ingen risiko for bivirkninger (heller ikke ændring af underlagets udseende), siloxaner har flere begrænsninger, mens siliconebehandling anses for problematisk.

Imprægneret murværk kan patinere langsommere end ikke behandlet murværk, og behandlede områder kan derfor i løbet af nogen tid skille sig ud fra ikke behandlede områder.

Der er algevækst på mit tag, hvordan skal jeg fjerne det?

Vækst på tegltage er generelt kun et æstetisk problem. Ved kraftige mospuder på tage i overlap mellem sten anbefales dog at disse fjernes ved håndplukning eller blid afbørstning hvis der er risiko for at mosset kan lave små indelukker af vand og dermed foranledige vandindtrængning.

Hvis man alligevel vælger at afrense begroningen på taget bør dette ske ved at man spuler med vand ved lavest muligt tryk. Der bør altid indledes med renseforsøg for at fastlægge mest skånsomme afrensning.

Man skal være opmærksom på, at begroningen sandsynligvis kun kan fjernes delvist og kan blive spredt yderligere ved afrensningen. Hvis afrensningen beskadiger overfladen (hvilket selv relativt lave tryk ofte vil gøre), kan den nye overfladestruktur give større mulighed for ny begroning.

Laver sidder væsentligt bedre fast end alger og særligt ved afrensning af ældre lavbevoksninger vil der ofte kræves så højt tryk, at beskadigelse af overfladen ikke kan undgås. Afrensning kan dermed være starten på en ond cirkel, hvor afrensning medfører mere begroning og dermed hurtigere behov for ny afrensning.

Store træer og anden bevoksning i nærheden, der giver skygge og aflejringer af pollen mv. på tagfladen vil ofte resultere i øget vækst på taget. Man kan overveje at fjerne sådan bevoksning.