Linkedin RSS Svenska Norsk

Inspiration til terrasse, indkørsel, have, belægning

13-04-2015DOWNLOAD BILLEDE

Siden middelalderen har tegl været anvendt til at skabe form og ramme om haven og huset. I klosterhaven blev teglstenene brugt til afgrænsning af bede, gangarealer og læmure. Et træk som har fået en renæssance i nutidens orangerier og byhaver.

Tegl er et 100 % naturmateriale med lang levetid og varme afdæmpede farver, der både holder og harmonerer perfekt med alle havens blomster, planter og buske. Stenenes mange farver og nuancer giver uendelige muligheder for kreativitet, så man kan skabe præcis de udendørs rammer, der passer til udelivet.

 Tips til brug af tegl i haven:

 Gør ”smutvejen” til en sti i haven

Læg mærke til, hvor du går i haven. Du kan typisk se ”stien” som den rute hvor græsset er trådt ned eller ligefrem er slidt væk. Ofte vil det være ”smutvejen” til fx udhus eller køkkenhaven. Her kan du med fordel lægge havetegl, eller belægningsklinker, der er hårdtbrændte teglsten, som tåler frost og saltning ekstra godt. Vælg farver og mønstre som matcher beplantning og din øvrige have indretning.

 Nyd sol og kølige drink på en vedligeholdelsesfri terrassen

Terrassen er et oplagt sted at udfolde sin kreativitet med farver og mønstre. Her kan det være godt at huske, at små fliser og sten får terrassen til at virke større, mens store fliser får det samme areal til at virke mindre. Et mønster, der går på langs af arealet, vil få det til at virke længere og smallere. Et mønster på tværs gør fladen kortere og bredere.

Udekøkkenet som også kan tåle vinteren

Tegl er oplagt til et solidt udekøkken, hvor maden kan tilberedes på grill, over åben ild eller med gas. Et udekøkken anlagt i tegl, skal ikke afdækkes til vinter eller stilles ind i udhuset, det holder til det hele, blæst, regn og frost.

Det er vigtigt at huske, at arbejdsbordet skal kunne tåle al slags vejr og være let at holde rent. Her kan man f.eks. vælge sten, klinker eller mosaik på et holdbart underlag, som efterfølgende placeres direkte på teglkonstruktionen.

Snobrød og varme på terrassen

Et bålsted eller en muret pejs i tegl er det perfekte sted at nyde forårs- og sommeraftenerne, når de bliver lidt kølige. Når ilden har opvarmet murstenene, afgiver de over de næste timer meget varme – selv efter ilden er gået ud.

Det er nemt at arbejde med belægningstegl som også kan tåle både slitage, vand og frost.

 



Nyhedsfeed - Få en email hver gang der er en nyhed