Linkedin RSS Svenska Norsk

Passivhuset er en tysk opfindelse

25-02-2013DOWNLOAD BILLEDE

Passivhuskonceptet blev i 1990-1991 første gang realiseret af den tyske forsker Wolfgang Feist, som siden grundlagde Passivhaus Institut (Passivhusinstituttet) i Darmstadt i Tyskland, som har varetaget videreudvikling og standardisering.

Et historisk rids
Danmark og Sverige var de første lande, der ved hjælp af lovgivning satte normer for energiforbruget i nye bygninger, og på den måde lagde de to nordiske lande de første byggeklodser til passivhuset. I 1979, efter den anden oliekrise, indførte Danmark stramninger i bygningsreglementet, som markant reducerede energiforbruget i nye bygninger, og i 1980 vedtog Folketinget at indføre statstilskud til energibesparelser i boliger. Gennem 1980’erne blev indsatsen fastholdt med bl.a. stramninger i bygningsreglementet, afgiftsforhøjelser og tilskudsordninger til energibesparelser. Energimærkningsloven introduceredes i 1982.

Stort set alle danske huse blev opført i mursten med termoruder og mere isolering samtidig med, at man minimerede kuldebroer og øgede lufttætheden. Tiltag, som er forudsætninger for passivhuset.

Passivhuskonceptet blev i 1990-1991 første gang realiseret af den tyske forsker Wolfgang Feist, som siden grundlagde Passivhaus Institut (Passivhusinstituttet) i Darmstadt i Tyskland, som har varetaget videreudvikling og standardisering. I Danmark er der siden 2006 registreret mere end 3000 lavenergi-boliger, hvoraf ca. 150 er opført som passivhuse. Passivhuset med vedligeholdelsesfrie teglfacader har stor udbredelse i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor der allerede er opført mere end 8000 passivhuse.

En frivillig standard
Passivhuse er en byggeform, hvor man formindsker energiforbruget mest muligt via enkle passive tiltag. Under passive tiltag hører fx isolering, minimering af utætheder i klimaskærm, super energieffektive vinduer m.m. 

Passivhuskonceptet er i dag en frivillig standard, som sikrer, at huse bygget efter standarden har et meget lavt energiforbrug til rumopvarmning og et reduceret energiforbrug til teknik og husholdning. Det dimensionerende energibehov er endvidere så lille, at passivhuse kan klare sig med et meget lille varmeanlæg, som ofte bruger ventilationsluft og gulvvarme til rumopvarmning.

Passivhus-betegnelsen er ikke beskyttet, så alle har lov til at kalde en bygning for et passivhus. Der findes imidlertid en certificeringsordning, således at kun huse, der opfylder en række nøje definerede bestemmelser, kan opnå et certifikat.

Certificering
Certificeringsordningen er udviklet af Passivhaus Institut i Darmstadt (PHI), som også står bag udviklingen af passivhuskonceptet. Omkring 25 europæiske firmaer og institutioner (herunder to danske) er på nuværende tidspunkt godkendt til at certificere passivhuse efter retningslinjer udarbejdet af PHI.

Desuden anvender en lang række arkitekter og ingeniører de tyske passivhuskriterier, når de designer og projekterer byggerier. Flere har gennemgået en uddannelse, som er godkendt af PHI. Alene i Danmark har næsten 100 personer gennemgået en uddannelse som certificeret passivhusdesigner, der udbydes gennem Arkitektskolen i Aarhus.

Det er frivilligt, om man vil have sit hus certificeret som passivhus. Men for at et byggeri kan blive certificeret, kræver det, at bygherren og de projekterende fremskaffer den nødvendige dokumentation, som dernæst  bliver gennemgået og godkendt af den certificeringsberettigede. Da de overordnede energikrav og kravene til dokumentationen er meget vidtgående, vil den certificeringsberettigede ofte følge projektet undervejs.

Hvilke fordele er der ved et passivhus?
• Man kan klare sig med et mikro-varmeanlæg
• Ingen tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
• Et lille behov for rumopvarmning betyder meget lave udgifter til varme
• Man nedsætter CO2-udslippet
• Man undgår træk og kuldestråling, da overfladen på husets vægge, lofter og gulve h ar næsten samme temperatur som luften.

Pressefoto: Colourbox.com