Har din virksomhed producentansvar for emballage? Hvis du sælger byggematerialer, driver et byggemarked eller importerer byggevarer til Danmark, er svaret sandsynligvis ja. Her er en gennemgang af hvad det betyder, hvem der er omfattet, og hvad du konkret skal gøre.
Byggebranchen håndterer store mængder emballage. Pap, plastfolie, krympefolie, spændebånd, strækkede paller og sække er hverdagsvarer i et lager, på et byggemarked eller hos en grossist. Den samlede mængde kan hurtigt overstige det mange virksomheder forventer, og det har direkte betydning for, om producentansvaret gælder fuldt ud.
Det du skal vide først
Producentansvar for emballage er et EU-krav, der siger at de virksomheder, der sætter emballage i omløb på markedet, skal bidrage til at finansiere og administrere håndteringen af den som affald. I Danmark er reglerne fastsat i emballagebekendtgørelsen, og det er Dansk Producentansvar (DPA) der modtager indberetningerne.
Kernen er begrebet “tilgængeliggøre”. Den virksomhed, der som den første gør et produkt tilgængeligt på det danske marked, er producenten i lovens forstand. Det gælder uanset om emballagen sidder rundt om et produkt eller bruges som transportemballage.
For byggemarkedet og byggevarebranchen kan det gælde på to måder. Enten sælger virksomheden varer i emballage til slutbrugeren, og emballagen tæller da som husholdnings- eller erhvervsemballage alt efter hvem der køber. Eller virksomheden bruger emballage til at flytte varer internt og ud til kunder, og den tæller med som erhvervsemballage.
Er du omfattet?
Den korte test: tilgængeliggør din virksomhed emballage på det danske marked i et givet kalenderår? Hvis ja, er du som udgangspunkt producent og dermed omfattet af pligterne.
I byggebranchen gælder det typisk for:
- Byggemarkeder, der sælger varer pakket i karton, plastfolie, krympefolie eller sække
- Grossister og importører, der bringer byggematerialer ind på det danske marked
- Producenter af byggevarer, der leverer varerne emballeret til dansk distribution
- Virksomheder, der leverer med transportemballage (strækkede paller, spændebånd, indpakningsfolie)
Et praktisk eksempel: et byggemarked sælger tagpap i ruller med plastbånd, farvebokse i pap, og tørpose i plastsæk. Al den emballage tæller. Et andet eksempel: en importør modtager mursten på paller med krympefolie og distribuerer dem videre. Pallefolien er emballage, som importøren sætter i omløb.
Mængden af emballage i byggebranchen er generelt høj. En mellemstor grossist, et aktivt byggemarked eller en producent med jævn eksport til Danmark vil i mange tilfælde tilgængeliggøre langt over de 8 ton emballage om året, som er bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen gælder stadig dig
Under 8 ton tilgængeliggjort emballage pr. kalenderår giver mulighed for en forenklet indberetning. Det er en administrativ lempelse, ikke en fritagelse fra reglerne.
Det konkrete indhold af lempelsen: er du under 8 ton, kan du nøjes med at indberette den samlede vægt af din emballage, fordelt på husholdningsemballage og erhvervsemballage. Du slipper for den fulde materialeopdeling. Men indberetningspligten og registreringspligten gælder stadig.
For de fleste aktive byggemarkeder og grossister er 8 ton en tærskel, der hurtigt nås. Ét paller-læs pap, et kvartal med plastfolie til palledækning, en sæson med sækkevarer. Store mængder er normen, ikke undtagelsen, i byggebranchen.
Hvis du er i tvivl om du er over eller under grænsen, er det en god idé at opgøre mængden af emballage du sætter i omløb i løbet af et kalenderår. Få det gjort en gang, og du ved præcis hvad du skal indberette.
Hvad du konkret skal
Der er to pligter: registrering og indberetning.
Registrering hos DPA skal ske, inden du tilgængeliggør emballage på markedet. Det gøres direkte hos Dansk Producentansvar.
Indberetning skal ske årligt inden den 1. juni for det foregående kalenderår. Det vil sige, at emballage tilgængeliggjort i 2025 skal indberettes inden den 1. juni 2026, og emballage fra 2026 inden den 1. juni 2027.
Over bagatelgrænsen skal indberetningen fordele mængderne efter materialekategori, skelne mellem husholdnings- og erhvervsemballage, og angive om emballagen er til engangsbrug eller genbrugsbrug. Det kræver, at du har styr på hvad du har brugt og solgt i løbet af året.
I praksis betyder det, at byggemarkeder og grossister bør have en løbende oversigt over de emballagetyper og -mængder, der sættes i omløb. Jo bedre styr du har på det løbende, jo nemmere er opgørelsen inden 1. juni.
Lad andre tage det tunge
De fleste virksomheder i byggebranchen vælger at løse deres producentansvar via en kollektiv ordning. En kollektiv ordning tager sig af registreringen, beregner bidraget på baggrund af de mål du opgiver, og indberetter videre til DPA på virksomhedens vegne.
Det betyder, at du som virksomhed skal kende dine egne emballagemængder og -typer, men at selve indberetningssystemet, fristen og kontakten til DPA passes af ordningen.
Er du klar til at få styr på din emballage-forpligtelse, kan du bliv medlem af Emballage Indberetning og lade dem tage sig af indberetningen.
Spørgsmål og svar
Gælder producentansvaret os, selvom det er vores leverandør der leverer med emballage?
Det afhænger af hvem der som den første tilgængeliggør emballagen på det danske marked. Importerer du varer fra udlandet og bringer dem ind på det danske marked, er du producenten for den emballage, der sidder på varerne. Køber du varer af en dansk leverandør, der allerede er på det danske marked, er det leverandøren, der har ansvaret for den emballage.
Skal vi indberette al emballage, inklusiv transportemballagen vi bruger internt?
Transportemballage (fx strækkede paller, spændebånd og folier), der bruges til at levere varer til kunder, er som udgangspunkt erhvervsemballage og tæller med. Intern emballage, der kun bruges til lagring og aldrig forlader virksomheden, er et gråzone-spørgsmål. Loven dækker emballage, der tilgængeliggøres på markedet, ikke emballage der bruges rent internt.
Hvad sker der hvis vi er kommet over bagatelgrænsen uden at vide det?
Producentansvaret opstår i det kalenderår, du tilgængeliggør emballagen. Er du nået over 8 ton og ikke har indberettet korrekt, kan DPA stille krav om efterbetaling. Det bedste er at opgøre dit forbrug løbende og registrere dig hos DPA, inden du tilgængeliggør emballage på markedet.
Gælder reglerne også engangssække og plastfolier til udlejede containere?
Emballage, der stilles til rådighed som en del af en service til kunden (fx plastfolie til en udlejet container), er et spørgsmål om hvem der tilgængeliggør folien. Leverer du folien som en del af din service, tæller den med som emballage du sætter i omløb. Kontakt DPA eller en kollektiv ordning for konkret vejledning, hvis du er usikker på grænsetilfælde.
Hvad er fristen for indberetning?
Indberetning skal ske inden den 1. juni hvert år for det foregående kalenderår.
Tjek dig selv
Brug disse punkter til at afklare, om du er i orden:
- Sætter din virksomhed emballage i omløb på det danske marked? Hvis ja, er du sandsynligvis producent.
- Er du registreret hos DPA?
- Har du styr på, hvad din samlede emballagemængde var i det seneste kalenderår?
- Ligger din mængde over de 8 ton? Hvis ja, skal du indberette med fuld materialeopdeling.
- Har du indberettet inden den 1. juni for det foregående kalenderår?
Kan du sætte flueben ved dem alle, er du godt med. Mangler du et flueben, er det et tegn på, at der er et skridt at tage.