Varmepumpens datablad rummer flere tal for effektivitet, men ingen enkelt værdi fortæller hele historien. Den nyttige sammenligning opstår først, når testresultaterne sættes i forbindelse med klima, varmebehov og den temperatur, boligens anlæg kræver. Det er også værd at skrive antagelserne ned, så senere målinger kan sammenholdes med det oprindelige beslutningsgrundlag på en enkel og retfærdig måde.
Skeln mellem øjebliksbilledet og hele sæsonen
COP beskriver forholdet mellem leveret varme og brugt elektricitet ved bestemte testbetingelser. En COP på fire betyder i princippet, at varmepumpen leverer fire enheder varme for hver enhed el under netop disse forhold. Tallet er nyttigt, når to maskiner sammenlignes ved samme ude- og fremløbstemperatur, men det siger ikke alene, hvordan de klarer en dansk fyringssæson. Ydelsen ændrer sig, når luften bliver koldere, eller når varmeanlægget kræver varmere vand. Derfor kan en høj COP ved milde testforhold give et optimistisk indtryk af vinterens forbrug. SCOP forsøger at samle flere driftspunkter i én sæsonværdi og medregner blandt andet temperaturvariationer og drift ved delbelastning. Det gør SCOP bedre egnet til en overordnet årlig sammenligning, men også denne værdi bygger på standardiserede antagelser. Brugeren bør se COP som et præcist udsnit og SCOP som en model af en hel sæson, ikke som to konkurrerende facit. Det er også værd at skrive antagelserne ned, så senere målinger kan sammenholdes med det oprindelige beslutningsgrundlag på en enkel og retfærdig måde.
SEER følger et tilsvarende princip for køledrift og er især relevant, hvis varmepumpen også skal give komfortkøling om sommeren. I en dansk helårsbolig vil opvarmning ofte dominere energiregnskabet, mens kølebehovet afhænger stærkt af vinduesareal, solafskærmning, isolering og beboernes vaner. Derfor bør et imponerende SEER-tal ikke flytte fokus fra varmedriften, hvis køling kun bruges få dage om året. Omvendt kan tallet være vigtigt i lokaler med store glaspartier eller høj intern varmebelastning. En forklaring af forskellen mellem COP, SCOP og SEER giver et godt sprogligt fundament, men tallene skal stadig kobles til den konkrete bolig. Sammenlign altid værdier, der er opgjort for samme klimazone og samme anvendelse. Hvis databladene bruger forskellige standarder eller temperaturforudsætninger, kan den tilsyneladende bedste model blot være målt under mere fordelagtige forhold end de øvrige. Det er også værd at skrive antagelserne ned, så senere målinger kan sammenholdes med det oprindelige beslutningsgrundlag på en enkel og retfærdig måde.
Boligens temperaturbehov ændrer regnestykket
En varmepumpe arbejder lettest, når temperaturforskellen mellem varmekilden og boligens varmeanlæg er lille. For en luft til vand-model betyder det, at milde udetemperaturer og lav fremløbstemperatur normalt giver gode vilkår. Gulvvarme og store radiatorer kan ofte levere den nødvendige rumvarme med relativt køligt vand, mens små ældre radiatorer kan kræve en højere temperatur. Når fremløbet hæves, skal kompressoren arbejde hårdere, og den reelle effektivitet falder. To identiske varmepumper kan derfor få markant forskelligt elforbrug i to huse med samme størrelse. Før et datablad vurderes, bør boligens varmetab, radiatorernes kapacitet og den nødvendige fremløbstemperatur på kolde dage undersøges. Det er også relevant at se på varmt brugsvand, som typisk kræver højere temperatur end rumopvarmning. En model med stærke standardtal er ikke nødvendigvis det bedste valg, hvis den ofte skal arbejde tæt på sin maksimale temperatur eller suppleres af en elektrisk varmelegeme. Det er også værd at skrive antagelserne ned, så senere målinger kan sammenholdes med det oprindelige beslutningsgrundlag på en enkel og retfærdig måde.
Dimensioneringen har lige så stor betydning som effektivitetstallene. En for lille varmepumpe kan få mange timer med elpatron i frostperioder, mens en unødigt stor model kan få korte driftscyklusser og mindre stabil regulering i overgangsperioderne. Det rigtige valg tager udgangspunkt i bygningens effektbehov ved lave udetemperaturer og i, hvor stor en del af spidsbelastningen varmepumpen skal dække. Luftbaserede anlæg skal desuden afrime udedelen, når fugt fryser på varmeveksleren. Afrimningen bruger energi og afbryder kortvarigt varmeleveringen, men indgår ikke altid på en måde, som den enkelte forbruger let kan gennemskue i de fremhævede salgstal. Placering, luftgennemstrømning og afledning af kondensvand påvirker driften yderligere. En installatør bør derfor forklare den forventede årsvirkningsgrad i netop huset, den valgte bivalente temperatur og det beregnede bidrag fra supplerende varme. Det giver et mere realistisk beslutningsgrundlag end en rangliste baseret på højeste SCOP alene. Det er også værd at skrive antagelserne ned, så senere målinger kan sammenholdes med det oprindelige beslutningsgrundlag på en enkel og retfærdig måde.
Følg driften og vurder resultatet over tid
Efter installationen kan den faktiske ydelse kun vurderes ordentligt, hvis både elforbrug og leveret varme måles. Varmepumpens app viser ofte nyttige grafer, men producentens beregnede værdier kan være mindre præcise end separate målere. En elmåler til anlægget og en korrekt monteret varmemåler gør det muligt at beregne en reel sæsonvirkningsgrad. Målingerne bør ses over længere perioder, fordi en enkelt kold uge ikke kan sammenlignes direkte med et mildt års gennemsnit. Notér gerne ændringer i indstillinger, indeklima og brugsvandsforbrug, så udviklingen kan forklares. Hvis effektiviteten er lavere end forventet, er årsagen ikke nødvendigvis en defekt maskine. En stejl varmekurve, for høj fremløbstemperatur, hyppig brug af elpatron eller dårligt flow i varmekredsen kan trække resultatet ned. Data gør det muligt at justere systemet trinvis og kontrollere effekten frem for at ændre flere indstillinger på én gang. Det er også værd at skrive antagelserne ned, så senere målinger kan sammenholdes med det oprindelige beslutningsgrundlag på en enkel og retfærdig måde.
Den bedste drift opstår ofte gennem små tilpasninger over den første hele sæson. Varmekurven kan sænkes forsigtigt, så længe rummene holder den ønskede temperatur, og radiatorventiler bør ikke modarbejde varmepumpens regulering ved konstant at lukke store dele af systemet. Filtre, luft i kredsen og korrekt vandtryk skal kontrolleres, mens udedelen holdes fri for blade, sne og andre hindringer. Samtidig bør komforten have en fast plads i vurderingen. Et lavt elforbrug er ikke en reel forbedring, hvis dele af huset bliver for kolde, eller hvis varmtvandet ikke rækker. Sammenlign derfor årets målinger med vejret, husstandens brug og de forudsætninger, der lå til grund for tilbuddet. Når tal fra mærkepladen bruges som reference og ikke som garanti, bliver de langt mere værdifulde. De hjælper med at vælge en passende løsning, opdage uhensigtsmæssig drift og følge, om anlægget leverer den forventede balance mellem komfort og energiforbrug. Det er også værd at skrive antagelserne ned, så senere målinger kan sammenholdes med det oprindelige beslutningsgrundlag på en enkel og retfærdig måde.