Nyd sommeren på terrassen

Det er fantastisk at nyde sommeren på terrassen – med sol, afslapning og duften af grill. Terrassen er ofte det foretrukne sted i haven, og det er således vigtigt at have en god terrassen. Men hvad er en god terrasse overhovedet? Og kan man i det hele taget nøjes med én terrasse?

 

Skal du have flere terrasser?

For at tage sidstnævnte først: Man kan naturligvis sagtens nøjes med en enkelt terrasse, men om man får den brugt så meget, som man drømmer om, kommer til dels an på terrassens placering og dens tilgængelighed. Terrassen bør placeres så du opnår så meget sol som muligt. En sydvendt terrasse vil ofte være at fortrække. Den sydvendte terrasse er nemlig det populære valg, da det er her du vil få mest mulig sol.

Hvordan du konkret skal anlægge din terrasse, kommer selvfølgelig an din have. Er der f.eks. mange store træer i haven, eller højt byggeri i nærheden, er dette vigtige faktorer at tage højde for. Ønsker du professionel hjælp til at anlægge din terrasse, så kan du med fordel benytte en lokal anlægsgartner.

Nord, syd, øst eller vest

Om du kan placere en terrasse mod nord, syd, øst eller vest kommer naturligvis an på hvordan dit hus ligge på grunden, og hvilke forhold der ellers skal tages højde for. Ønsker du en solfyldt terrasse er det den sydvendte terrasse, du skal gå efter. Det er her, du får mest sol i løbet af dagen, og derfor prioriterer mange husejere at anlægge den primære terrasse mod syd. Men hvad med de øvrige verdenshjørner?

I østen stiger solen op. Sådan indledes den kendte salme, og en østvendt terrasse er da også perfekt til morgensolen. Er du morgenmenneske, så er det på den østvendte terrasse, du skal nyde din kaffe. En nordvendt terrasse kan også være praktisk på de varme sommerdage. Her kan du nemlig finde en sval oase, hvor man kan være i læ for solen det meste af dagen.

Den vestvendte terrasse burde jo være den perfekte aftenterrasse, men her kan vinden også spille ind. I Danmark oplever vi ofte stærk vestenvind, og du bør derfor være varsom med at anlægge en vestvendt terrasse. Har du samtidig planer om en læmur, kan en vestvendt terrasse dog sagtens fungere. 

Adgangen til terrassen

Om du får din terrasse brug tilstrækkeligt, kommer naturligvis også an på afgangen. Det skal være nemt at komme fra huset til terrassen. Det er ideelt at have direkte udgang til terrassen fra huset, og du bør i særdeleshed overveje adgangsforholdene fra køkkenet.

Det er ikke sjovt at balancere med en bakke fuld af madvarer og service, og slet ikke hvis den skal bugseres hele vejen igennem huset, eller helt op i modsatte ende af haven. Skal du have lavet en ekstra udgang til terrassen, så find en håndværker der kan hjælpe dig på Find-Virksomhed.dk.

Belægningen på terrassen betyder selvfølgelig også noget. Det er dejligt at have en flot og indbydende terrasse, men i virkeligheden er det ofte omgivelserne der vægter mest. Selv den ældste terrasse kan være den mest fantastiske oase, hvis den ligger korrekt placeret – og du har glade mennesker omkring dig…

Nyd sommeren på terrassen
Rul til toppen